GL-Gateway Teknik


Pinout på ESP32

D21: SDA på GY-302

D22: SCL på GY-302

D27: DAT på DTH22

D32: Reset knap

3V3: VCC på DTH22 og GY-302

3V3: reset knap

VIN: plus 5v forsyning

GND: fælles


Full MQTT

Som basis for enhed anvendes en ESP32.

Den strømforsynes via en stepdown der skal levere præcis 5 V DC

Mellem stepdown og Vin kan monteres en strømmåler, dette er udeladt i version 1.

Jeg moterer gerne ESP32 i en holder med skrueterminaler, så er det nemmere at montere senere kabler og evt. udskifte den hvis den driller.

Lysmåler (GY-302) monteres via kabel og placeres valgfrit i lokalet/på banen.

Temperatur og fugtighedsmåler (DTH22) monteres via kabel og placeres valgfrit i lokalet/på banen. Min erfaring siger maks 1 meter kabler.


GL-Gateway

Øverst til venstre ses en stepdown strømregulator. Den får 16V AC ind og er justeret til præcis 5 V DC på output siden. Vigtigt hvis du holder af dine ESP32’ere.

Til højre ses en tom holder til yderligere en ESP32. Her skal GL-Lys sidde.

Trykknappen under ESP32 er til factory-reset.

Vigtigt: Der er fælles 5V , men de 3v3 som ESP leverer er afgrænset til hver sin ESP32.


Opsætning af Win-Digipet

For at GL-Gateway kan overføre MQtt-data til Win-Digipet skal der være defineret “modtagere” i Win-Digipet. Herunder kan du se hvordan de er defineret. 900 er en speciel knap beregnet til at vise om det er lyst eller mørkt og 801 og 802 er tællere der viser temperatur og fugtighed.